Køb af killing & praktisk info

Kælekat

Ved køb af kælekat medfølger:

  • Stamtavle.

  • Købs kontrakt.

  • Sundhedstjek.

  • Sundhedsbog.

  • Chip-mærkning.

  • Registrering i dansk katteregister.

  • 1 og 2 vaccine.

  • Loppebehandlet.

  • Pasningsvejledning.

  • Tørfoder.

  • vådfoder

  • Saks til klørne.

  • Lidt legetøj.

  • 1 lille tæppe med den velkendte duft af mor.

Pris for en kælekilling er 6.500 kr.

 

Avlskat

Avlskatte sælges kun til registreret opdræt.

Opdrætter.jpg

Aritimi’s kæle killinger skal neutraliseret. Pris for neutralisering er ikke inkluderet i killingens pris og køber skal betale for dette udover købsprisen for killingen. Prisen er altid den som er gældende hos Aritimi’s dyrlæge Anne Sørensen, Fasanvejens dyreklining i Valby. Her får jeg 25 % rabat på neutralisering og det vidergiver jeg naturligvis til køber.

Pris kastration 887,50 kr - 25% = 665,62 kr. Pris sterilisation 1.567,50 kr - 25% = 1.175,63 kr.


Reservation af Killing

Det er muligt at reservere killing hos Aritimi, når du har været her på besøg og når killingen og du har set hinanden an, så vi ved om der er god kemi imellem jer. Kontakt os via kontaktinfo for at aftale tid for et besøg.

Reservationsgebyret for en kælekilling er 1.500 kr. Gebyret fratrækkes den fulde pris på dagen hvor killingen flytter hjem til dig. Det resterende beløb betales kontant ved afhentning eller levering.

Jeg gør opmærksom på, at gebyret ikke returneres, hvis du fortryder eller ombestemmer dig. Skulle der ske det, at killingen bliver alvorligt syg eller dør inden den skal flytte til dig, for du naturligvis gebyret tilbage.


Når killingen skal flytte

Vi aftaler en dag, hvor det kan passe. Det kan være meget stressende for en killing at flytte. Alle de nye omgivelser, lugte og lyde samt at de pludselig bliver flyttet væk fra mor, søskende og alt det de kender, kan give en killing stress og stress kan give sygdom. Da jeg så vidt muligt ønsker at det skal være så lidt stresssende som muligt, vil jeg i nogle tilfælde, aflevere killingen, når den skal flytte, hvis du bor på Sjælland. I andre tilfælde, vil du selv skulle hente killingen, på det aftalte tidspunkt og dag. Det vil være en god ide’, at du har fri de første 2-3 dage, når killingen flytter hjem til dig, så killingen stille og roligt kan vænne sig til sine nye mennesker og omgivelse og ikke skal føle sig alene.


Jeg gør opmæksom på

Jeg forbeholder mig retten til, at annullere handlen, hvis jeg finder omgivelser og levevilkår for killingen uegnet og skadeligt, set ud fra en killings synspunkt.


Nuværende kuld

O kuldet er født d. 13/7 2022

Kontakt mig for mere information og aftal gerne et besøg.